Kategorier
Scenografisk indretning Uncategorized

Vingsted Hotel og Konferencecenter

Udfordring: Hotellets reception og loungeområde var ikke længere tidssvarende. Publikum blev mødt af et  afvisende design med en indretning, der ikke tog højde for de funktioner der er samlet i en receptions opgaver.

Løsningen: I samarbejde med hotellets receptionister fik vi beskrevet  den kundeoplevelse man ønskede, og samtidig klarlagt de behov der skulle opfyldes, for at receptionen blev en funktionsduelig arbejdsplads. Med afsæt i det manuskript, der blev udviklet i samarbejdet skabte jeg en indretning, der med et stedsspecifikt møbeldesign giver hotellet en reception og lounge, der forbinder sig med stedets arkitektur.

Kunden siger: Jeg har haft den store fornøjelse af at arbejde sammen med Karen Noeberg i forbindelse med skabelsen af et nyt receptions- og loungemiljø på VINGSTED hotel & konferencecenter.
Karen har designet og kreeret en spændende løsning til os med vægt på det samlede udtryk, et positivt arbejdsmiljø og wow-effekt. Processen i skabelsen af receptions- og loungemiljøet har været både indlevende og inddragende med plads til stor medarbejderindflydelse. 
Karen er et udadvendt og et positivt menneske, som bidrager til et positivt procesforløb, og jeg kan anbefale Karen Noeberg på det varmeste.

Mette Ravn, CEO, VINGSTED hotel & konferencecenter